onsdag den 15. september 2010

Do things with passion...

Photobucket
Faldt lige over det på weheartit.com, og det er jo så sandt. Men det er nok også det der er mit problem. Har fået klager (nogen kærligere ment end andre) over at jeg blogger for sjældent, og når jeg endelig blogger er det for uinteressant. Og ja, jeg er skam godt klar over jeg har været en dårlig blogger. Men jeg har en vane med at overvurdere mine egne kræfter. Det kan selvfølgelig på mange punkter være en god ting, men når det kommer til at engagere sig selv i forskellige sammenhænge, bør man nok nogen gange kende sine grænser. For ja, jeg har nævnt jeg har travl. Og det er selvfølgelig min egen skyld.. Går i 3.g, har haft 3 jobs ved siden af her i sommermånederne og er ud over det med i en masse andre ting. F.eks er jeg nu med i 3 udvalg på skolen (MUN-styregruppen, OD-udvalg og et nyt oprettet stress-udvalg), jeg er medlem af elevrådet og arbejder desuden som frivillig i Ungdommens Røde Kors.
Alle de ekstra aktiviteter er noget jeg sagtens kunne pille fra, eller jeg kunne ganske enkelt lade være med at engagere mig helt så meget i. Men det er alt sammen noget jeg synes er spændende og brænder for. Så det har jeg jo ikke lyst til. Derudover har jeg selvfølgelig venner og fester og alt det andet spas der nu følger med at være ung.
Har flere gange overvejet at lukke bloggen fordi jeg ikke kan give den så meget engagement som alt det andet. Men 1. det har jeg ikke haft lyst til og 2. jeg har vist at det på et eller andet tidspunkt ville stilne af igen. Det ser det ud til at være ved at gøre nu heldigvis.

Og til de af jer der undrer jer over, hvordan jeg får tid til alt dette, så er jeg virkelig god til at planlægge og ret effektiv - og derudover ser jeg ikke fjernsyn xD

Ingen kommentarer:

Send en kommentar