fredag den 30. september 2011

Om træning og belønninger

Photobucket

Hej med jer. Tænkte jeg lige ville lave en opfølger til indlægget jeg lavet for et par uger siden, om at jeg ville igang med at træne ordenligt igen. Jeg kan godt fortælle jer at indtil videre sparker jeg røv! (Undskyld sproget) Jeg er begyndt at føre en logbog over hvor meget jeg træner, i første omgang bare for at få overblik over det, men siden har jeg besluttet mig for at give mig selv en lille gulerod. Det fungerer nemlig rigtig godt for mig som motivation har jeg fundet ud af. Derfor tæller jeg nu ned til træningstime nummer 20, hvorefter jeg under mig selv en behandling på kosmetolog skolen. Det er ikke så dyrt men stadig sådan lidt luksus-selvforkælelse agtig. Glæder mig rigtig meget, og som i kan se på min trænings-log går det den rigtige vej efterhånden :)

onsdag den 28. september 2011

DIY: A little lace

Photobucket Photobucket

Jeg har haft gang i symaskinen de sidste par dage. Efter en grundig oprydning af mit klædeskab, havde jeg en del der enten skulle fikses eller som jeg bare havde lyst til at lave lidt om. Disse shorts er efter min mening et af de mere heldige resultater. Nu er det godt nok slet ikke sæson, men ser frem til at kunne bruge dem næste sommer.  Jeg kan godt lægge nogle af mine andre små DIY projekter op, hvis i er interesserede?

tirsdag den 27. september 2011

New in

Photobucket

I dag har jeg brugt formiddagen i IKEA, og ud over at drikke gratis kaffe og spise chokolademousse, fik jeg også hapset lidt småting. Bl.a. disse kurve, som jeg i høj grad kom til at mangle her til efteråret. Tidligere har mine vanter, huer m.m. ligget inde i huset, og det er sgu ikke skide smart når man skal bruge dem på vej ud af døren. (Ja, jeg er typen der har virkelig virkelig travlt når jeg skal afsted om morgenen, bliver aldrig klogere)
Det kunne faktisk godt være i en, men synes det ville være lidt finere med to, så nu er den anden fyldt med varme sokker.
Derudover fik jeg købt stof så jeg kan gå i gang med at sy nye gardiner. Satser på at gå i gang i morgen,   men har også en del andre ting på programmet så nu må vi se hvad det bliver til.

mandag den 26. september 2011

Thinking in circles

Photobucket
Photobucket Photobucket

Jeg kom endelig ud af nattøjet, men også kun fordi jeg havde nogle erinder nede i byen. Jeg er dog allerede ude af tøjet igen, da jeg har skiftet til træningstøj og er på vej op i fitnesscenteret. Magter det slet ikke, men heldigvis er trudslen om en bøde for ikke at møde op på holdet nok til at jeg slæber mig derop til trods for mine meget trætte ben.

Monday Morning Music: Better together


Efter at have arbejdet hele weekenden har jeg i dag en tiltrængt fridag. Rigtig lækkert. Derudover passer jeg to af mine yngre søskende som er syge. Så vi råhygger herhjemme med dyner foran fjernsynet. Satsede egentlig på at få et dagens op senere, men lige nu er jeg stadig i nattøj, så skal nok ikke love for meget. Hav en dejlig mandag :)

søndag den 25. september 2011

Sidst på måneden

Photobucket

Poncho - GinaTricot 129 kr, Neglelak - ELF 12,68 kr, Øjenskygge - ELF 12,68 kr, Strømper - GinaTricot 59 kr, Halskæde - H&M 79,95 kr, Pung - ASOS 114,57 kr, Hat - H&M 129 kr, Strømpebukser - H&M 69,96 kr, Bukser - H&M 79,95 kr, Bluse - GinaTricot 159 kr.

Et af de nye tiltag her på bloggen er disse "sidst på måneden" indlæg med skønne fund til næsten ingen penge. Idéen er at jeg vil lave den en gang om måneden, og at collagerne kun skal indeholde meget billige highstreet fund, som man har råd til selv når økonomien er ved at være presset. Jeg håber i vil tage godt imod dem, men selvfølgelig er jeres ærlig mening altid ønsket.

lørdag den 24. september 2011

Apple surprice

Photobucket

Min dejlige lillebror havde lavet æbledessert til mig, som stod i køleskabet og ventede da jeg kom hjem fra arbejde for et øjeblik siden. Det har så meget reddet min dag, som ellers har været meget meget lang.  Puha, hvor jeg dog hader de lange lørdagsvagter. Desserten er dog allerede fortæret inden jeg nåede at lave indlægget færdigt så nu vil jeg skynde mig i seng. Har endnu en 11 timers vagt i morgen. Så meget for weekend!
Godnat :)

mandag den 19. september 2011

Monday morning music: Sunshine


Denne her sang minder mig om sommer og studentertid. Noget jeg nu, hvor hverdagen og efteråret for alvor begge melder sig, savner lidt.

søndag den 18. september 2011

Årets sidste isdag

Photobucket Photobucket Photobucket

Undskyld stilheden på bloggen de sidste dage. Jeg er jo som sagt startet på mit nye arbejde, samtidig med at jeg stadig har lige vagter på mit gamle job, og skal lige finde en god rytme. Det er sværere end jeg lige havde regnet med at starte op igen, når jeg praktisk talt har holdt ferie siden juni.
Jeg håber dog snart at være inde i en fast rutine så jeg har tid og overskud til  bloggen igen. Indtil da må i lige bærer over med mig.

I dag har jeg brugt dagen i ishuset. Det var min sidste vagt, men da det var regnvejr, var der absolut intet at lave. Lidt ærgerligt.

mandag den 12. september 2011

No more excuses

Photobucket

Jeg har fået købt mig et par nye fitness sko i dag. Stærkt tiltrængt, idet dem jeg brugte tidligere var i virkeligheden et par gamle løbesko, og de var efterhånden ved at falde helt fra hinanden. Har dog ikke fået købt nogle nye, da jeg har forsøgt at undgå at bruge penge her mens jeg ikke har haft noget job. Nu hvor jeg har fået et fuldtidsjob (Yay!), er der dog ingen undskyldninger længere, så nu kan jeg for alvor komme i gang med at træne igen.
Da jeg absolut intet ved om fitness sko, måtte jeg have hjælp af en sød ekspedient. Han påstod at de her var rigtig gode og så var de sat ned til halv pris. Fiiiint! Og de var ovenikøbet rigtig behagelige at have på, så kan farven sgu være lige meget, det er jo ikke fordi man ser skide godt ud når man træner anyway. Så de røg med hjem med det samme, og nu skal de op og indvies i fitnesscenteret. Det er også ved at være lidt for mange dage siden, jeg har været der sidst.

Monday morning music: Tina Dickow


Har hørt Tina Dickow på repeat efter koncerten i lørdags. Hun er sgu en dejlig kvinde! Derfor får i lige et par af mine yndlingssange af hende, denne mandag morgen. Jeg håber i får en herlig dag :)

søndag den 11. september 2011

Sounds Festival

Photobucket

Mig og min gode veninde var inde til Sounds Festival i går, som var arrangeret af S-toget. Det er et nyt koncept, hvor der var en masse koncerter placeret på 5 forskellige scener rundt om i København. Man fik så et armbånd, der ud over at give adgang til koncerterne også gav gratis transport med s-togene hele dagen. Super smart faktisk, og det fungerede overraskende godt. Vi var til flere af koncerterne, men jeg fik ikke rigtig taget nogle ordentlige billeder, så i må nøjes med et af den skønne Tina Dickow. Det var egentlig også hende og Fallulah, der var grunden til, vi var taget derind, og begge levede helt op til forventningerne. De er efer min mening begge enormt dygtige kunstnere og der var en rigtig fed stemning til begge koncerter. Den koncert jeg var mindst begejstret for var The Storm, som vi egentlig også kun så i mangel på bedre (altså var der ingen andre koncerter på det tidspunkt, og vi var endnu ikke sultne). Vi kom lige fra Fallulah og Sanne, som begge dansede rundt og var gode til at få publikum med, og fandt det nærmest grinagtigt at stå og kigge på Pernille Rosendahl, der praktisk talt bare rendte rundt og poserede til kameraerne oppe foran. Mildest talt lidt kikset.
Det var dog alt i alt en rigtig god oplevelse og vi overvejer helt klart at tage derind igen næste år.

torsdag den 8. september 2011

Happy face!

Photobucket

Kender i de dage hvor alting bare går godt? Sådan en dag havde jeg i går. Sådan en hvor man for en gangs skyld bare har rigtig meget medvind! Jeg fik nemlig tilbudt prøvevagter på to forskellige jobs, og hvis alt går vel (det gør det selvfølgelig) står jeg med et fuldtidsjob i morgen. Det ville være sådan en lettelse efter at have søgt jobs hele sommeren, og jeg var selvfølgelig mægtig glad. Derudover fik jeg afklaret nogle mere personlige ting, også med et positivt udfald, så det lettede virkelig, ikke at skulle gå at spekulere på alt muligt.
Den egentlig grund til at der har været stille i dag og i går er dog at det ikke kun er for mig det går godt i øjeblikket, min veninde Simone har endelig fået mulighed for at flytte meget pludseligt, så nu skal det bare gå hurtigt. Derfor har jeg hjulpet jeg hende med at pakke ned og flytte og kommer også til at bruge meget af weekenden på det.

Håber i andre har en ligeså dejlig uge derude :)

tirsdag den 6. september 2011

DIY projekter

Photobucket

Sidder og nørkler med lidt forskellige DIY projekter. Har en hel kasse med tøj der skal fornyes og stof efter jeg min hovedrengøring i klædeskabet sidste måned. Og nu må jeg jo hellere udnytte at jeg har tiden til det i øjeblikket. Glæder mig til at vise jer de færdige resultater :)

mandag den 5. september 2011

Such a rainy day

Photobucket Photobucket

Har haft en totalt hygge dag. Jeg har endnu ikke rigtig været ude i den rigtige verden endnu, men har til gengæld set minimum 4 afsnit af Dawsons Creek. Jeg har dog også fået scoret mig en jobsamtale i morgen, så helt uproduktiv har den ikke været. Dagens outfit bærer dog præg af, at jeg bare render rundt herhjemme og hygger. Tænkte dog jeg ville benytte et ophold i regnen til at forevige det alligevel. Just for your viewing pleasure.
Nu vil jeg skifte til træningstøj og få røven op i fitnesscenteret. Puhaaa!

Monday morning music: Kids on the run



Godmorgen. Okay jeg er klar over, at de fleste af jer nok har været oppe i flere timer, men jeg valgte altså at sove længe i dag. Noget med regnen uden for der bare ikke fristede. Ak ja, man skal jo udnytte sine muligheder for at sove længe mens man kan.
I hvert fald et styk dejlig musik til at "starte" jeres mandag på. Må det blive en skøn en af slagsen :)

fredag den 2. september 2011

Look of today

Photobucket Photobucket

Jeg havde en veninde forbi til frokost i dag, og er nu på vej ud og løbe nogle erinder inden jeg skal på arbejde i aften. Skal arbejde 20-25 timer i denne "weekend", så hvis der er lidt stille på blogfronten er det altså derfor. Om ikke andet vender jeg stærkt tilbage næste uge. I må have en dejlig fredag :)

torsdag den 1. september 2011

You can leave your hat on

Photobucket

Se en flot hat jeg har fået købt mig! Det bliver min veninde glad for, hun har nemlig en stort set magen til, som jeg tit låner. Jeg har egentlig altid været af den opfattelse at det simpelthen bare ikke klædte mig at gå med hat, men efter at have lånt hendes gentagende gange i byen, er jeg kommet frem til to ting; 1. det er noget pjat! 2. En hat er genial til at fuldføre et outfit. Så troede aldrig jeg skulle sige det, men jeg er vist blevet en hatteperson. Og nu behøver jeg heldigvis ikke låne af hende længere.
Fandt den i H&M i dag til 80 kr, da jeg var ude med ansøgninger i Helsingør i dag. Den fandtes også i beige, men det var ikke helt samme effekt. 
I skal nok få et eksempel på hvordan jeg ville style den, men vejret har ikke just været til det i dag desværre. Måske i morgen?